Gyldne regler i skoven
1. Saml op efter din hund, hvis den lægger en lort et uhensigtmæssigt sted
2. Hold øje med din hund hele tiden også selvom du går og snakker
3. Vær opmærksom på din hunds adfærd, der kan hurtig gå "flok" i dem
4. Løbske tæver og ugen efter løbetid, samt syge hunde kan ikke "deltage" i skoven. Har man mistanke om smitsom sygdom hos hunden, er det vigtigt at få skrevet enten i gæstebogen eller facebook siden "bernerskovens venner"
5. Overkåde lømler, der jager tæver tages i snor, af hensyn til lømlen selv, samt tæverne for at undgå stress, som i yderste konsekvens kan medføre mavedrejning.
6. Respekt de andre hundeejere og deres ønsker, her skal jo være plads til os alle
7. Vi er alle ansvarlige for alle hundene, så står du i nærheden af en bølle, og ejeren ikke lige er i nærheden - så tag affære!
I Bernerskoven er vores filosofi at lade hundene klare så meget som muligt selv, netop for at styrke deres indbyrdes kommunikation og fælles forståelse. Dette vil bygge hundens selvtillid op i samvær med andre hunde og afbalancere hundens adfærd både i mødet med andre hunde såvel som mennesker.
MEN - Udvikler tingene sig negativt, det kan være gentagne mobberier, for voldsom leg, overdreven gøen, hunde der går i selvsving eller byttedrift - så stoppes legen og de hunde, der har svært ved at efterleve de sociale regler holdes der ekstra øje med af alle.
Det er nemt at være hensynsfuld :-)