Oscar er anden hund som Bernerskoven har kunnet hjælpe, hvilket vi er meget glade for. Helle og Ronny har været hårdt prøvet de sidste par år, både følelsesmæssigt og økonomisk. De mistede med et halvt års mellemrum deres elskede Bernere Ludvig og Lobo, som desværre ikke engang nåede at blive 7 år. Ikke alene mistede de dem i en tidlig alder, men de havde også været hårdt prøvet sygdomsmæssigt.
Glæden var stor da lille Oscar blev en del af familien. Oscar er en blanding af en Berner og en Skt. Bernhard og håbet var denne gang, at Oscars hundeliv skulle blive et af de nemme, fri for sygdom, bekymringer og økonomiske kvaler. Det håb bristede dog ret hurtigt. Allerede som 5 måneds hvalp, viste de første symptomer sig i form af, at han begyndte at halte på højre forben.
Første dyrlægebesøg var opløftende, idet man mente det var vokseværk og at vovsen blot skulle holdes i ro i 14 dage. Det hjalp lidt, men så snart han fik lov til at tosse rundt igen - som små hundehvalpe nu engang gør, begyndte han at halte igen. Ved andet dyrlægebesøg blev han røntgenfotograferet, og det viste sig desværre at være OCD – nøjagtig den samme lidelse som Alto, den første hund vi hjalp i Bernerskovens Venner, havde.
Kort efter blev Oscar opereret hos Centrum Dyreklinik i Rødovre. Operationen gik godt ifølge dyrlægerne, og Oscar startede efter 14 dage på genoptræning med øvelser derhjemme og i waterwalker. Efter 6 uger begyndte han at svømme 2 gange om ugen. Men trods megen træning og meget ro til vovsen, var der ikke nogen bedring at spore i Oscars tilstand.
5 måneder efter operationen, blev Oscar røntgenfotograferet igen. Nu mente man, at han havde udviklet slidgigt, hvilket der ikke kunne gøres noget ved, udover at give smertestillende og holde ham slank. Fortvivlelsen var stor for Ronny og Helle. Her stod de med en hund, der var så sprængfyldt med energi, der gerne ville lege, løbe efter pinde (det gider en halv Berner nemlig godt) og fjolle rundt med sine hundevenner, men det meste af tiden måtte han leve i kort snor.
Den næste tid gik nogenlunde. Oscar havde nu fået en BANDIT af en lillebror, i ordets bogstaveligste forstand, for han hedder nemlig Bandit. Men i løbet af det næste år tager Oscars halten mere og mere til, og han får tilsvarende mere og mere medicin og det hele kulminerer en dag, hvor det går helt galt med ham. Han hyler og kommer ind i huset på 3 ben og har meget ondt. Næste dag er det ikke meget bedre.
Helle og Ronny var situation var desperat og uudholdelig. Skulle de virkelige allerede igen til at miste en hund. Økonomisk havde de ikke mulighed for at tage op til Klaus Slot. Med de tidligere hundes sygdomsforløb og Oscars første operation, var der ikke flere penge at hente nogen steder. Der var kun én udvej tilbage, og det var at Oscar alt, alt for tidligt, måtte herfra og Bandit måtte sige farvel til sin elskede storebror…… altså hvis det ikke lige var for Bernerskovens Venner.
Vi var i bestyrelsen ikke længe om at beslutte, at Oscar helt klart var en kandidat til at få hjælp af ”vennerne" og vi var i den gunstige situation, at vi havde 12.000 på kontoen, som vi straks kunne give til Oscar.
Klaus Slot konstaterer, at det ikke er slidgigt, men at OCD’en er vendt tilbage. Faktisk er Oscar opereret for tidligt, da han ikke var udvokset og den mus der sad i hans skulderled var nu blevet til en stor rotte, hvis størrelse Klaus ikke tidligere havde set.
I August bliver Oscar opereret igen, og det går godt. Selvom han halter, er meldingen efter 3 uger, at det ser fint ud. En OCD på denne størrelse vil give halthed i en længere periode. I tillæg får Oscar 2 årlige injektioner af Cartrophen, samt daglig medicin.
I skrivende stund er Oscar igen begyndt til svømning, og gåturene er stadig korte – dog ikke noget Hr. Oscar er helt tilfreds med. Han er ved at være træt af begrænsninger, som har været hans virkelighed det meste af hans unge liv – nu vil han bare gerne være en helt almindelig hund, med alt hvad det indebærer.
***
Helle og Ronny har skrevet følgende til Bernerskovens Venner:
”Hvis ikke Bernerskovens Venner havde været der for Oscar, var det endt med at Oscar var blevet aflivet. Den situation Oscar var i, kunne han ikke leve med. Så vi ved slet ikke, hvordan vi skal takke Bernerskovens Venner for den hjælp vi fik. Vi er dybt taknemmelige for at vi kan beholde dejlige lækre OLscar, og vigtigst af alt, Oscar har en fremtid nu. Måske bliver han ikke helt haltefri, men han får en væsentlig bedre livskvalitet end han havde før, også selvom han måske får en anderledes gang end andre hunde.
1000, 1000, 1000 tak for Oscars liv
Ronny og Helle”
***
Og fra Bernerskovens Venner kan vi kun sige, hvor er vi glade for, at vi kunne være der for Oscar og der er ingen grund til at takke os – takken får vi for hvert fremskridt vi oplever hos Oscar.