Bernerskovens Venner

Bernerskovens Venner har til formål at danne et socialt netværk af Berner Sennen interesserede og via kontingent og anden indtægt at samle penge ind, således vi kan hjælpe nødstedte Bernere i foreningen.
 
Bernerskovens Venner er uafhængig af alle kennel klubber, stambogsførende klubber og  specialklubber. Vi er med andre ord en forening for alle Berner Sennen hunde - også de ikke stambogsførte.
 
For at få økonomisk støtte fra foreningen skal man i princippet stå i den situation at det er allersidste udvej.. Det er med andre ord ikke en forening der giver økonomsik støtte, men en forening, der prøver at træde til når alle andre muligheder er udtømte.
 
Foreningen er stiftet ud fra det synspunkt at det er hunden - individet - vi forholder os til. Vi går derfor heller ikke ind i debatten omkring opdræt. Vi henstiller naturligvis til at det er enhver opdrætters pligt at tilsikre der kun bliver avlet på sunde og raske hunde. Men hvad enten man har tilsikret sund avl eller avlet med hovedet under armen, så er der kommet en hvalp ud i den anden ende, og en familie der har købt den, og viser det sig, at den er syg, og man som familie har gjort alt det rigtige, så som at tegne forsikring og har gjort plads i økonomien til dyrlægeregninger, men alligevel er kommet i den frygtelige situation, at man ikke har penge til at redde sin hund, så er det vi vil prøve at træde til.
 
Vi kan ikke understrege mange gange nok, at det altså ikke er en forening man kan søge tilskud til, til den daglige "drift" af sin hund eller som et suplement til sin sygeforsikring. Dertil vil vi aldrig kunne indsamle alle de penge der skulle til.
 
Vi vil højst sandsynligt blive en lille forening med et lille budget, og derfor er det også vigtigt at hæfte sig ved sætningen vi vil prøve at træde til. Og derfor skal man også overveje, hvis man søger hos foreningen, at man har prøvet alt andet. Vi kan måske hjælpe en eller to hunde om året, hvis vi er heldige, og hvis de forkerte får pengene, så ender det måske med, at der er anden anden hund, der bliver aflivet på den bekostning.
 
Vi har naturligvis en bekymring for, om det gode initiativ kan blive udnyttet af folk, som reelt godt kan klare udgiften til at redde sin hund selv, men som ser foreningen som en smart løsning på at betale regningen.
 
Vi har i udgangspunktet valgt at tro på det bedste i folk og at vores gode hensigter ikke vil blive udnyttet af nogen. Der vil helt sikkert være en læringskurve for os, og vi bliver nok klogere over tid. Men vi må også have tiltro til, at vi kan tilpasse foreningen i takt med de udfordringer vi får.
 
Udfordringerne på ovenstående beskrevne problematik vil helt sikkert komme til at afhænge af, hvor stor foreningen bliver. Hvis den ender med ikke at blive størrere end os der kommer i "Bernerskoven", kommer vi nok ikke til at opleve de helt store udfordringer. Men skulle vi blive eksempelvis 500 medlemmer, så bliver sagen nok en anden.
 
I fald at foreningen bliver stor, vil det blive nødvendigt at tilpasse vedtægterne herefter.