Bernerskovens Venner / Arrangementer / Julefest 2014

Julefest 2014

Julefest 
 
Med cirka 200 gaver til årets Amerikanske Lotteri, var kimen ligesom lagt til et forrygende arrangement. Den overdådige mængde af flotte gaver var et fornemt udtryk for den energi der blev lagt i, at gøre arrangementet uforglemmeligt, både fra bestyrelsens side, men også fra alle de frivillige, der havde budt ind med hjælpe til dette arrangement. Det var mildest talt overvældende.
 
Herlighederne startede kl. 13:00, hvor de ca 40 tilmeldte startede med gløgg og æbleskiver og den obligatoriske Bernersnak. Der blev lagt både sange og julehjerter der skulle flettes (med Bernere naturligvis) ud på bordene. Bedste flettede julehjerte ville senere blive kåret.
 
 
Yderst fantastisk var det at erfare, at vi næsten havde et helt bord med medlemmer, der havde taget turen fra Jylland for at deltage i arrangementet, og som i øvrigt også var kraftigt medvirkende til den store overflod af gaver til lotteriet.
 
Et fantastisk indsalg blev givet fra et medlem i Nordjylland, som gav os udfordringen at gætte 20 Nordjyske udtryk. Første udfordring bestod dog i, at finde en der kunne udtale ordene. Heldigvis var der en vaskeægte Nordjyde tilstede. Måske/måske ikke var det en tilfældighed, at denne Nordjydes kæreste vandt konkurrencen. Nogle nævte inhabilitet. Præmien var bla. denne frække Bernermås.
 
Da den værste (eller bedste) Bernersnak havde fortaget sig, startede det overdådige Amerikanske Lotteri. Lad os sige det på den måde, ingen gik tomhændede hjem - tværtimod var der nogle, der slæbte afsted. Ingen nævnt - ingen glemt.
 
 
 
Da lotteriet var overstået, var der igen tid til en seriøs Bernersnak - der var jo gået hele 2 timer uden. Indimellem blev der også anrettet et lækkert Julebord, hvor alle havde bidraget med en ret.
 
 
Vi havde også en fødselar iblandt os - og det gik ikke ubemærket hen.
 
 
Vinderen af julehjertekonkurrencen blev kåret
 
 
Musiske indslag og fællessang var heller ikke noget der manglede til Bernerskovens Julefest.
 
 
 
Sidst, men ikke mindst gav hele arrangementet et overskud på i alt 7.433,15 Kr til vores allesammens elskede Bernere.
 
Tak for en fantastisk aften og stor tak til alle jer, der ydede en kæmpeindsats for dette arrangement.