Bernerskovens Venner / Historie

Historie

Bernerskovens Venner har et afsæt i 3 ting: En Berner ved navn Alto, en lager kat og en skov ved tilnavnet Bernerskoven.

I flere år er vi en flok glade Berner Sennen ejere der hver eneste lørdag kl.10:00, uanset vind og vejr, har mødtes til en fælles gåtur i Hareskoven ved Bagsværd sø. Og der er som en naturlig følge heraf, blevet dannet nogle dejlige venskaber.

Vi startede oprindeligt med at være 6 Bernere, i dag på en god dag, er vi op mod 20 hunde. Alto er en af disse hunde, som er kommet derude lige siden han var helt lille. Han udmærkede sig ved, at han som lille bitte hvalp helt usædvanligt svømmede og havde hans mor ikke haft en lang line i ham, ville han bare være svømmet væk. Alto er en fantastisk dejlig Berner Bamse, med et godt sind og et aktivitetsniveau der nogen gange giver hans mor nogle udfordringer.

Men det er ikke de eneste udfordringer Alto’s mor har haft med ham. Han var ikke mere end ½ år, da han fik konstateret OCD i begge skuldre. Han blev opereret herfor, men det er aldrig blevet godt. Alto har været igennem mange forskellige behandlingsforløb igennem hans korte liv, både med genoptræning, kiropraktik og medicinsk behandling. Udover at det har været et forfærdelig forløb for både hund og ejer, med alle de bekymringer og sorger det medfører at have en syg hund, så har det også kostet på bankkontoen. Altos mor bor alene med Alto og hendes søn. Det lange sygdomsforløb har været rigtig dyrt, og selvom opdrætter har tilbagebetalt penge, der har været tegnet sygeforsikring og der har været afsat penge i budgettet til at holde hund, herunder dyrlæge regninger, stod Altos mor alligevel i den situation midt i Oktober 2011, at hun måtte træffe det umenneskelige valg, at lade Alto aflive, fordi hvis Alto skulle have en chance for at blive smertefri, skulle han igennem endnu en operation. En operation Altos mor ikke havde pengene til og ej heller kunne skaffe.

Vi var et par stykker ude fra skoven der fik beskeden i løbet af den weekend, hvor de om mandagen skulle den tunge vej op til dyrlægen, og det fyldte os med den største sorg og frustration. Man ville jo ønske man var så velbemidlet, at man kunne tilbyde at betale for operationen. Det er så meningsløst, at aflive en dejlig og livsglad (på trods af alle smerterne) Bamse, på grund af penge.

Det var her, at en af os, som havde modtaget den nedslående besked, ikke kun nøjedes med ønsketænkning – hun handlede. Og hendes ide lå så meget lige for, at vi andre undrede os, hvorfor i alverden vi ikke selv var kommet på den ide. Udover at ide-kvinden er et fantastisk menneske, så udsprang ideen også fra en tidligere indsamling, hun havde været en del af. Hun arbejde på et tidspunkt på en arbejdsplads, hvor der i lagerbygningen havde bosat sig en kat. Alle var jo blevet glade for denne her kat, men en dag var den blevet syg. De lavede jo som det naturligste i verden en indsamling til katten, så den kunne få behandling. Der kom så mange penge ind, at missekatten, resten af sine dage, levede på første klasse.

Vi luftede ideen om indsamlingen på den næste gåtur ude i skoven, og alle var jo både dybt berørte af historien om Alto – for hvem kunne ikke sætte sig ind i, hvis det var én selv og ens egen hund der pludselig befandt sig i den frygtelige situation. Der var fuld opbakning til indsamlingen, men også opbakning til ideen i om, at vi i fremtiden også burde gøre noget for at hjælpe andre Bernere i samme situation.

Og sådan blev grundstenene til Bernerskovens Venner lagt.